Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Hjemmeside

Jern & infektioner

- Kroniske lungesygdomme som konsekvens af gentagne og/eller langvarige infektioner

 
Vi får mange henvendelser i disse dage fra behandlere med patienter, som lider af forskellige lungeproblematikker. Det kan skyldes mange ting, årstidens skifte med stigning i pollen og deraf følgende allergi samt eftervirkning efter vinterens infektioner.
 
Mange høfeber-patienter oplever nemlig, at deres allergi udvikler sig videre til astma. Kroniske lungesygdomme som f.eks. KOL og astma kan opstå efter gentagne og/eller langvarige infektioner evt. med feber. Samlet set kan man altså sige, at kroniske lungesygdomme som KOL og astma kan opstå efter at immunforsvaret har været overbelastet i kortere eller længere tid.
 
Indenfor homøopatien behandler vi ofte infektioner og feber med jernpræparater – og hvorfor nu det?
 
Jern spiller en vigtig rolle i kroppen. Da jern i fri form er skadeligt for kroppen, bindes det i forskellige forbindelser – f.eks. hæmoglobin i blodet, myoglobin i musklerne samt ferritin, som er den form, der bl.a. ligger som jerndepot i leveren, men som også kan cirkulere rundt i blodet. Derudover spiller milten en vigtig rolle som depotorgan, ligesom galden er vigtig for udskillelse af overskydende jern.
 
Forskning har vist, at der er påvist højt ferritin- og inflammationsniveau hos patienter med kroniske/langvarige infektioner. Der forskes i, om forhøjet ferritin-niveau forværrer infektionssygdomme generelt, eller om det høje ferritin-niveau er udløst af infektionen. Dette er endnu uafklaret.
 
Ferritin-problematikken antroposofisk set
Hvis kroppen ikke kan arbejde dynamisk med sine jernprocesser, sker der en stor ophobning af jern i kroppen. Dette sker, når belastningen på kroppen er blevet større, end den har ressourcer til at klare. I disse tilfælde trækker Jeg’et sig fra blod og lemmer og kan ikke længere bruge jernet aktivt til at bekæmpe sygdommen. Ferritinet er kroppens modsvar for at binde det frie jern, da frit jern som nævnt er skadeligt for kroppen.
 
Der er indenfor den antroposofiske medicin erfaring for, at homøopatiske jernpræparater er nogle af de primære midler ved kroniske infektionssygdomme samt feber. Rudolf Steiner har angivet, at homøopatisk jern virker helbredende på det naturlige inflammationsniveau i blodet. Når kroppen skal bekæmpe en infektion, træder Jeg’et som har den overordnede styring i immunforsvaret, ned i kroppen for ved hjælp af jernprocesserne at bekæmpe den indtrængende mikroorganisme med varme: Feber. Derfor bliver patienten omtåget af høj feber, da bevidstheden svækkes pga. Jeg’ets fravær i nerve-/sansesystemet.
 
Giver man patienten homøopatisk jern, styrkes Jeg’et, så det kan styre jernprocesserne, feberen falder og patienten bliver mere klar, når jeg’et vender tilbage til nerve-/sansesystemet. Dette ses specielt tydeligt ved børn, som næsten fra det ene øjeblik til det andet kan gå fra at være sløve og fraværende af feber til at være vågne og tilstedeværende, når feberen falder. Det ville være interessant at se, om ferritin-niveauet i blodet falder efter behandling med homøopatisk jern. Det kunne blive et spændende forskningsprojekt. Idéen er hermed givet videre til læsere af nyhedsbrevet med lægelig baggrund.  
 
Midler:
  • Ferrum phos. D12 styrker jernprocesserne ved feber og gives tillige ved lungebetændelse. Jern giver desuden formkraft til lungen ved lungesygdomme.
  • JernVital H har en lignende effekt, men dens indhold af kobberacetat og birkekul giver den desuden en dynamisk virkning på iltning og fordøjelse, som specielt gør den egnet til forebyggende- samt efterbehandling.       
  • Mesenchym comp. renser blodet over milt og lever for affaldsstoffer efter bakterie-, svampe- og virusinfektioner. Midlet indeholder bl.a. homøopatisk cikorie, som hjælper fordøjelsen, der ofte går i stå under infektionssygdomme, og desuden afbalancerer galdestrømmen, som er vigtig for et korrekt jern-niveau i kroppen. Desuden giver midlet med sit indhold af homøopatisk kisel, tin og bindevæv formkraft og styrke til vævet og organismen som helhed.
  • Aurum met. D6 gavner Jeg’ets inkarnation i kroppen og virker derigennem gavnligt ved infektionstilstande i kroppen. Desuden styrker det hjertet, som belastes ekstra under febersygdomme.
  • Vespa crabro comp. virker blødgørende på arvæv og kan anvendes ved f.eks. lungeemfysem, hvor lungevævet er blevet stift.
 
Følg Foreningen Alma på facebook
Her deler vi viden om antroposofisk homøopati,
naturlig helbredelse og meget andet.