Foreningen Alma - oplyser om homøopatisk og antroposofisk medicin

Så er det tid til at detoxe

Lidt for meget mad, alkohol og søde sager. Sådan har juleferien set ud for mange af os. Derfor bruger vi starten på det nye år til at aflaste kroppen, når det er blevet hverdag efter julen og nytårets strabadser.

 

Det kan være en god idé at give kroppen en egentlig afgiftningskur – eller detoxing, som det hedder i dag. Læs i dette nyhedsbrev vores forslag til, hvordan du gør.

Læs nyhedsbrevet på nettet

Derfor skal du afgifte - og sådan kan du gøre

Artikel om detox fra hæftet
Artikel fra hæftet "Naturlig hjælp til kvinder"

Det er vigtigt at hjælpe kroppen til at udskille og afgifte, fordi vi generelt får meget mere ind i vores organisme (både fødevarer og sanseindtryk), end vi kan fordøje – og skille ud. Det må føre til forgiftning og behov for afgiftning.

Ligesom vi optager ernæringen, optager vi også alle de indtryk og påvirkninger, vi er udsat for. De skal fordøjes, ligesom ernæringen skal det. For mange nerve- og sansepåvirkninger belaster udskillelsessystemet (tyktarm, blære, hud) og medfører, at vi binder stoffer, som skulle have været udskilt.
Fødevarernes kvalitet er løbende blevet forringet, efterhånden som teknologien har udviklet sig ("indviklet sig" er måske et bedre udtryk). Nutidens fødevarer indeholder diverse fyld- og giftstoffer, som belaster organismen (frem for alt fordøjelse, lever og nyrer), og som den har svært ved at fordøje og skille sig af med. Lever og nyrer er vores vigtigste afgiftningsorganer, og de er på overarbejde.

Der findes planter, som påviseligt styrker leveren, så den afgifter bedre. Det er f.eks. planter som marietidsel, artiskok og cikorie. Disse planter findes i plantemidlet Heparon. Heparon fremmer også galdestrømmen, der hjælper på fedtfordøjelsen og stimulerer tarmperistaltikken, så der kommer en bedre udskillelse.

Heparon kan anvendes som en kur. Virkningen forøges, hvis du samtidig spiser færre og let fordøjelige fødevarer. Heparon kan også anvendes ved forstoppelse. Tag 25 dråber i lidt vand før sengetid + evt. 25 dråber lige efter aftensmaden.

Heparon anvendes også til ældre mennesker, hvor fordøjelseskræfterne efterhånden er svækkede og appetitten med. Her tages 20 dråber Heparon i lidt vand før hvert måltid.

Til at styrke nyrerne og deres afgiftningsfunktion kan anvendes plantemidlet Renoron. Det indeholder bl.a. padderokke, gyldenris, strandkrageklo og malurt. Her anbefales det at tage en kur med Renoron f.eks. på 1 måned, hvor man indtager 20 dråber 2 gange dagligt.

Renoron stimulerer nyrernes funktion og deres udskillelse af giftstoffer og urinsyre.

Stærkt afgiftende homøopatiske lægemidler er f.eks. Mercurius bijod. comp., Natrium phos. D6, Natrium sulf. D6 og Kalium sulf. D6.

Mercurius bijod. comp. stimulerer både udrensningen gennem lever og lymfesystem, og det har en kraftig udrensende virkning på underlivet. Mange kvinder, som indtager dette middel, får i en periode udflåd, men det går væk igen efter 1-3 uger, og herefter er underlivet sundere.

Natrium phos. D6 er et af cellesaltene, som frem for alt retter op på syre/basebalancen, hvis kroppens miljø er for surt. Et for surt kropsmiljø skaber ofte kroniske sygdomme – og omvendt: Kroniske sygdomme medfører i reglen et for surt miljø i kroppen.

Natrium phos. D6 er også et godt middel mod for meget mavesyre.

En kur med skiftevis Kalium sulf. D6 morgen og Natrium sulf. D6 aften virker stærkt afgiftende på organismen. Kalium sulf. afgifter inde i cellerne (kalium findes især inde i cellerne). Natrium sulf. virker afgiftende i væskerne udenfor cellerne (den ekstracellulære væske).

Men glem ikke, at en dagligdag med begrænset pres og stress, masser af fysisk og sjælelig motion, samt glade, betydningsfulde stunder er det, som mest af alt fremmer fordøjelse, udskillelse og afgiftning.

Opkastning? Få hjælp med homøopati

I Almas indikationsregister kan du søge på en sygdom eller lidelse og finde forslag til hjælp med homøopati.



Husk at logge ind på hjemmesiden, før du søger, hvis du er medlem af Alma. Så får du flere råd og resultater.
Foreningen Almas Indikationsregister
Foreningen Almas nyhedsbreve

Se de mest læste nyhedsbreve fra Alma

Vil du have mere at vide?

Se Foreningen Almas hæfter og foldere her

Find behandler eller forhandler

Find en behandler, der kan hjælpe dig
Find en forhandler, hvor du kan købe antroposofisk homøopati

Hvem kan du hjælpe med dette nyhedsbrev?

 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Følg også Foreningen Alma på Facebook
Her deler vi ny viden om antroposofisk homøopati, 
naturlig helbredelse og meget andet.
Følg Foreningen Alma på Facebook
Foreningen Alma udbreder kendskabet til antroposofisk homøopati i samarbejde med Allergica.

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Foreningen Almas nyhedsbrev.