Foreningen Alma - oplyser om homøopatisk og antroposofisk medicin

Kære læser

December måned har gjort sit indtog og december er for de fleste mennesker lig med fester og julefrokoster, hvor der bliver spist og drukket en del. Det kan være en stor belastning for kroppen, hvis man bliver ved med at fylde på, uden at kroppen får et frikvarter, så i dette nyhedsbrev kan du læse om, hvad der sker med kroppen når du overspiser, og du får nogle enkelte råd til, hvordan du kan afhjælpe dette bl.a. med homøopati.
 
Vi er ligeledes utrolig glade for at kunne præsentere kursusprogrammet for 2017. Vi har planlagt 10 kurser ind til videre, og det første kursus omhandler planetmetallerne. Temaet på dette års Helsammesse var netop planetmetallerne, og vi har udarbejdet en ny folder om dette emne, som vi gerne vil dele med jer.
 
Du kan kan også se, hvordan vores åbningstider i Alma Rådgivningen er ifm. jul og nytår.
 
Alma Rådgivningen vil samtidig ønske alle en glædelig jul og sige tak for det gode samarbejde i 2016, og vi glæder os til at se Jer på et af vore kurser i 2017.

Kan man få tømmermænd af mad?

December måned bugner af flæskesteg, brune kartofler, konfekt og ris a la mande. Vi ved, at for mange snaps kan give tømmermænd. Men kan for meget mad give ’madtømmermænd’?  
Er du udmattet og mat efter en julefrokost, skyldes det måske ikke kun for mange snaps. Mave- og tarmsystemet er på hårdt overarbejde i julemåneden, når andestegen og den brune sovs skal fordøjes.
Læs nyhedsbrevet på nettet
Overspisning kan give smerter
 
Normale tømmermænd skyldes dehydrering, fordi alkohol er vanddrivende og trækker vandet ud af dine celler, hvilket blandt andet giver hovedpine. Man kan dog godt få andre ubehagelige fysiske symptomer af at spise for meget – især hvis overspisningen står på i flere dage i træk. Når man får en stor mængde mad ned i mavesækken og stadig har fyldte tarme efter den sidste julefrokost dagen forinden, kan der ske det, at maden begynder at trænge tilbage op i spiserøret, fordi der ikke er plads til den i mavesækken - og det kan gøre meget ondt.
 
Smerter kan minde om hjertesmerter
 
Smerterne opstår, fordi der bag brystbenet er en overgang fra spiserøret til mavesækken, og hvis den udvider sig, vil kroppen forsvare sig mod, at der kommer mad i nærheden af lungerne ved at lave smertefulde sammentrækninger for at presse maden ned igen. Smerterne kan være så stærke, at de minder om hjertesmerter.    
 
Fakta
 
Det kan godt være, man siger til sig selv, at det er de store mængder mad, som gør en træt og udmattet, men der er ingen tvivl om, at alkohol spiller den største rolle. Alkohol nedsætter samtidigt fedtforbrændingen, og det kan være med til at udløse en anden udbredt eftervirkning af overspisning - forstoppelse. Ikke nok med, at det bliver sværere at stoppe nyt mad ned i maven - det kan også blive svært og smertefuldt, når det hele skal ud igen den anden vej. Når maden skal fra mavesækken ned i tarmen, bliver maden automatisk findelt for at beskytte tarmen mod, at for store ting falder derned. Og jo mere mad, der er i maven, jo længere tid tager det at findele. Dertil kommer, at tarmen er lang. Det tager lang tid for maden at komme hele vejen igennem. Og med alt det, der fyldes i maven i julen, får man heller aldrig tømt tarmene helt, de er konstant fyldte. Så kan der hurtigt opstå forstoppelse.
 
Godt råd mod forstoppelse fra fed mad
 
Forstoppelsen bliver kun værre af, at julemaden tit og ofte er meget fed mad. Fed mad er længere tid om at blive fordøjet i mavesækken, og fedtet hæmmer tømningen fra mavesækken. Det tager altså længere tid at få maden ned i tarmen, når der er meget fedt. Her kan man blive nødt til at tage afføringsmidler i brug, men det er ikke den bedste løsning. Afføringsmidler virker nemlig ved at hive vand ud af blodet og på den måde øge vandindholdet i afføringen. Men så mangler det jo i blodbanen, og så skal man til at kompensere for at undgå dehydrering. I virkeligheden er det bedste råd derfor nok bare at drikke nok vand i løbet af julefrokosterne, fordi vand gør, at maden glider hurtigere igennem systemet. Samme råd kan også bruges mod de traditionelle alkohol-tømmermænd.
 
Hjælp leveren på vej med homøopati
 
Men man kan også hjælpe leveren lidt på vej med et homøopatisk middel, nemlig Heparon, som er et plantemiddel, som kan anvendes mod de fleste fordøjelsesrelaterede lidelser, fordi det stimulerer leveren. Midlet kan bruges til både almindelig forstoppelse og symptomer på overspisning som f.eks. kvalme, oppustethed, træthed mv.
 
Vejledende dosering 10 – 15 dråber 3 x dagligt (børn 5- 10 dråber) i lidt vand efter mad.
 
Et andet homøopatisk middel, som kan anvendes ved forstoppelse og ved manglende udrensning fra tarmen er Cichorium comp. Dette middel virker styrkende og regulerende på lever og galde. Midlet indeholder også Cuprum aceticum som er krampeløsnende og virker opbyggende på nyrer og binyrer som også kan være belastede under indtagelse af for meget mad og alkohol.
 
Vejledende dosering 10 dråber 3 x dagligt (børn 2 – 7 dråber 3 x dagligt). Ved akut tilfælde indtages 50 dråber (børn 25 dråber) i et glas vand, som drikkes slurkvist over en halv time.
 
Fortynd det fede med noget lettere
 
Ud over at drikke vand, hvad kan man så gøre for at undgå 'madtømmermændene'? Hvis man sørger for at fortynde det tunge og fede med noget, der er lidt lettere, er det godt for maven. Kan man for eksempel sætte nogle grove grøntsager på bordet sammen med kødet, så er der større sandsynlighed for, man slipper for ’madtømmermændene’. Julefrokosten indeholder ikke meget grønt, så fra det traditionelle julebord får man ikke ret mange fibre, men med lidt opfindsomhed kan man godt finde på nye måder at få de grove grøntsager ind på julebordet.  

Kurser 2017

 
 Kursus  Titel  Datoer
 Kursus 1  Planetmetallerne  19. og 20. januar
 Kursus 2  Husapoteket  02. og 03. februar
 Kursus 3  Allergi  09. og 10. marts
 Kursus 4  Børns sundhed og sygdomme  06. og 10. marts
 Kursus 5  Kvinders sundhed og sygdomme  27. og 28. april
 Kursus 6  Det modne menneske  18. og 19. maj
 Kursus 7  De klassiske cellesalte  15. og 16. juni
 Kursus 8  Stress, angst og søvnbesvær  07. og 08. september
 Kursus 9  Vacciner og vaccineskader  05. og 06. oktober
 Kursus 10  Opfølgning på planetmetallerne  02. og 03. november
 
 
Priser
Pris pr. kursus, inklusiv forplejning og materiale kr. 2.450 pr. kursus.
 
Rabat
Som aktiv medlem af Foreningen Alma får du 15%.
 
Tid og sted
Undervisning torsdage fra kl. 09.00 – 16.00 og fredage fra kl. 09.00 – 15.00.
Morgenmad fra ½ time før undervisningsstart.
Undervisningen foregår et centralt sted i Silkeborg.
 
Tilmelding og framelding
Tilmelding på www. Alma-info.com/kurser.
Sidste frameldingsfrist er 15 dage før kursusstart, herefter er tilmeldingen bindende.
Hvis antallet af tilmeldte er under 20 deltagere forbeholder vi os retten til at annullere kurset.
 
Undervisere
De gennemgående undervisere på kurserne vil være Heilpraktiker og informationschef i Alma Bertil Nydal og Homøopat og rådgiver i Alma Charlotte Eicke. Der vil også være andre erfarne og kompetente undervisere tilknyttet kurserne.
 
Du kan læse mere om kurserne på Almas hjemmeside Kursuskalender

Åbningstider mellem jul og nytår

Telefonrådgivningen i Alma har åbent onsdag den 28. december fra kl. 09.00 - 14.30.
Frokostpause ml. kl. 12.00 - 12.30.
 
Der er således lukket mandag den 26. december, tirsdag den 27. december og torsdag den 29. december. Der bliver ligeledes ikke svaret på mails disse dage.

Vil du have mere at vide?

Hent Almas hæfter og foldere om homøopatisk medicin her
Se Foreningen Almas hæfter og foldere her
Køb Foreningen Almas bøger her

Hvem kan du hjælpe med dette nyhedsbrev?

Følg Foreningen Alma på Facebook
Følg også Foreningen Alma på Facebook
Her deler vi ny viden om antroposofisk homøopati, 
naturlig helbredelse og meget andet.
Foreningen Alma udbreder kendskabet til antroposofisk homøopati i samarbejde med Allergica.

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig Foreningen Almas nyhedsbrev.